Sådan går du fra tanke til drømmekøkken med vores 10 gode råd

1

Start med inspiration

Slip fantasien løs. I starten behøver du slet ikke være realistisk - nej, bare kast alle hæmningerne væk og gå på en rejse i dine egne tanker om hvordan dit drømmekøkken skal se ud. Find inspiration på internettet, besøg køkkenbutikker og find inspiration i boligmagasiner.
2

Vælg en stil

Når du har en idé om, hvordan dit drømmekøkken kan se ud, skal du begynde at tænke over stilen. Afspejler den husets kvaliteter? Understreger den de ting, der foregår i rummet? Passer den ind?
3

Overvej dit behov

Nu skal du til at begrænse dig lidt. Overvej dit behov for plads og funktioner i køkkenet. Skal den store væg væltes, så du kan inddrage det andet rum, er det fint med et lille køkken, eller skal du have et køkken-alrum med plads til gæster, tv og lektielæsning?
4

Flyt ikke vask og opvaskemaskine

Hvis du er ved at opgradere et eksisterende køkken, så forsøg at holde vask og opvaskemaskinen i nærheden af, hvor de stod før. Det koster nemlig mange penge at flytte vandrør, afløb og elinstallationer.
5

Indret med korte afstande

En af de helt store køkkensynder er at placere køleskab, vask og kogeplader for langt fra hinanden. Området er det vi kalder køkkentrekanten, og din hverdag bliver altså bare lidt nemmere, hvis de ikke ligger for langt fra hinanden. En stor del af din daglige trafik i køkkenet foregår nemlig mellem dem.
6

Undgå for mange køkkenelementer og udstyr

Kig en ekstra gang på dit drømmekøkken. Er det realistisk i forhold til det rum, du gerne vil have det i? Lad være med at proppe alt for mange funktioner, køkkenelementer eller udstyr ind i et lille rum. Det bliver rodet og uoverskueligt!
7

Sørg for masser af bordplade plads

Masser af bordplads kommer man aldrig galt i byen med. Sørg for, at der er godt med bordplads omkring dit køleskab, kogeplader og vask. Så bliver det hele bare lidt nemmere i hverdagen.
8

Læg et budget

Så er det tid til at få kontakt med jorden igen. Tænk nu over hvor meget dit nye køkken må koste. Det er vigtigt, at du sætter et budget, der ikke giver dig mareridt om natten. Husk på, at der altid kommer cirka 10 procent ekstra til uforudsete udgifter og at materialerne til bordplade og køkkenlåger har stor betydning for prisen.
9

Besøg mere end én køkkenbutik

Nu skal du til at kridte skoene og ud af døren. Besøg mere end én køkkenbutik og hør hvad de siger til dit drømmekøkken - men husk: Prisen fra de store kendte danske køkkenmærker kan godt føles som en mavepuster. Bare lige, så du er forberedt.
10

Få dit drømmekøkken

Når du har fundet den helt rigtige køkkenforhandler, der matcher dig på både kvalitet, passion omkring dit drømmekøkken og til en pris, der ikke giver dig mareridt om natten - ja, så er det tid til at bestille. Nu er det bare er læne dig tilbage i stolen og nyde tanken om, at dit nye drømmekøkken er på vej - og hold nu op, hvor bliver det lækkert! Glæd dig!

Hvis du har flere spørgsmål, så vil vi selvfølgelig gerne svare på dem.

Giv os et kald på: +45 70 60 50 98

Eller send os en mail på: info@formplus.dk